Lus (hovedlus)

En kløende tilstand i hårbunden forårsaget af hovedlus.

Smitteforhold
Hovedlus lever kun på mennesker og spredes ved direkte kontakt mellem mennesker. Smitte er hyppigst mellem børn.

Symptomer
Når man har haft lus i nogen tid, begynder det at klø i hårbunden.
Lusene kan ses i håret nede ved hårbunden, hvor de suger blod. De er 2-3 mm lange insekter, der er grålige og bevæger sig hurtigt. De kan være vanskelige at finde. Lusene lægger deres æg på hårene nede ved hårbunden. Æggene er knapt 1 mm store, hvidgule og fastklæbede til håret, ofte som en lille perlerække. Æggene kan ligne skæl, men kan i modsætning til skæl ikke trækkes af hårene med fingrene.

Behandling
Almindeligvis vil man kun anbefale behandling af de personer, man finder lus hos, men hele husstanden bør undersøges flere gange i de følgende uger for at se, om de er blevet smittet. Det er vigtigt, at behandlingsvejledningen følges, og man skal være opmærksom på, at behandlingsmidlet sidder i håret i det anbefalede tidsrum.
Midler mod lus fås i håndkøb på apoteket.

Forholdsregler
Når behandling er iværksat, må barnet modtages i institution.
Hvis der er risiko for, at et barn er blevet smittet med lus, bør håret undersøges. Det er vigtigt at gentage undersøgelsen flere gange i de næste par uger, da det er vanskeligt at konstatere hovedlus kort efter smittetidspunktet, hvor der oftest kun er få lus og æg. Det er en god idé at kontrollere virkningen af behandlingen efter 1 døgn, hvor lusene skal være dræbt.
Man undersøger for lus ved at dele håret i skilninger med et par cm mellemrum, således at hele hårbunden gennemses. Lus og æg findes i størst mængde i nakken og bag ørerne.