Praktisk info

Konsultation hos lægen:                                                                                                       Konsultation finder kun sted efter tidsbestilling.  Det er derfor ikke muligt blot at møde op, og forvente akut konsultation.
Der afsættes tid til konsultationen ud fra hvad du fortæller det drejer sig om. Har du flere ting til drøftelse end hvad du har fortalt om, kan det være nødvendigt at aftale en ny tid hos lægen efterfølgende, for ikke at forsinke de næste konsultationer alt for meget. Fortæl gerne lægen når du kommer, hvilke problemstillinger du ønsker drøftet. Der kan kun klares 1-2 problemer pr. konsultation.

Du kan frit vælge hvem du vil ind til. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du vil ind til en bestemt læge, kan der være flere ugers ventetid.  Ved ” akut sygdom ” kommer du ind til den læge der har tid den pågældende dag.

Telefonkonsultation ved lægerne:
Hvis du har behov for at snakke med en af lægerne, kan du kontakte dem mellem 8-9 hver dag.

Fredag efter kl. 12.00 :
Om fredagen efter kl. 12.00, skiftes nogle af lægerne i Ishøj til at passe telefon og akutte konsultationer, så her kan klinikken være lukket.